Julekalender

Julekalender. Noget af det bedste er forventningens glæde. At gå og bygge stemningen og spændingen op og vente på at det endelig skal blive den 24. december. Vi glæder os i december måned og har ofte mange juletraditioner hvor vi hygger. En af traditionerne kan være at forkæle vores kære med en pakkekalender. Hos Tøseriet er vi begejstrede for denne idé. Vi elsker at glæde såvel store og små. Derfor har vi sammensat en række nøje udvalgte pakkekalendere. Kalendere der vil forsøde ventetiden. Der er tale om 4 forskellige kalendere. En kalender der indeholder accessories (primært hårpynt), en kalender der indeholder DIY varer, en julekalender der er et blandet sammensurium af skønne ting til piger og kvinder, herunder også den smukkeste julepynt og endelig en ren Delica glasperle julekalender. De 3 første kalendere findes i to udgaver – en delux udgave og en super delux udgave. Både delux og super delux udgaverne er fyldt med skønne produkter, forskellen er blot at super delux udgaverne indeholder flere dyrere gaver. Vælger du accessories julekalenderen, er der mulighed for at vælge til piger under 10 år og til piger 10+, så vil indholdet være tilpasset aldersgruppen. De varer der vil indgå i kalenderne vil dels være de varer der er at finde her på hjemmesiden og dels varer der er købt hjem til julekalenderne. Uanset hvilken kalender du overvejer at købe, så sparer du mellem 25-50% af prisen i forhold til hvis du købte de pågældende varer enkeltvis her på siden, så der er altså mulighed for at gøre en god julehandel og samtidig lade sig glædeligt overraske.

Showing all 6 results