Handelsbetingelser
Tøseriet ejes og drives af Jeanette Nørlev, CVR-nummer 38935747, Limfjordsgade 132, 9440 Aabybro, Tlf. +45 21181970
Website: www.toeseriet.dk
E-mail: kontakt@toseriet.dk
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for varer købt på Tøseriet.dk og via Facebook og Instagram til levering i Danmark.
Hos Tøseriet bestræber vi os altid på hurtig levering. Hvis varerne er udsolgt eller i restordre, vender vi tilbage med en estimeret leveringsdato.
Hvis du skal bruge varerne til en bestemt dato, er du meget velkommen til at skrive det under “kommentarer”, så vil vi gøre alt hvad vi kan, for at få dem frem til den ønskede dato.
Priser
Alle priser er inklusiv alle danske afgifter, told mv. Vi tager forbehold for trykfejl/tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.
Ordrebekræftelse/kvittering
Ordrebekræftelsen/kvitteringen er det sidste trin i købsprocessen. Ved forsendelsen bliver vedlagt en faktura, som skal fremvises ved eventuel ombytning eller reklamation.
Fakturaen er også dit bevis i forbindelse med reklamation – hvis uheldet skulle være ude.
Som en ekstra sikkerhed sender vi desuden en ordrebekræftelse pr. mail til den indtastede e-mailadresse.
Betaling
Hos Tøseriet kan du betale med følgende betalingsmidler:
Visa
Mastercard
Ønsker du at benytte et andet betalingsmiddel, bedes du kontakte os på telefon 21181970.
Der er ikke gebyr på det beløb, der trækkes fra din konto.
Når du betaler med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem.
De data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken vi eller andre har således mulighed for at læse dataene.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra os. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det, du har godkendt ved købet.
Fragt og levering
Vi sender vores varer via enten GLS eller DAO365 i Danmark. Her kan du vælge imellem med og uden omdeling, og dine varer bliver leveret i løbet af få dage. Vi sender også til udlandet, men her beregnes fragten alt efter vægten på forsendelsen, og her sender vi via Post Nord.
Tøseriet betaler for fragten i Danmark, hvis dit køb overstiger 399,- kr. Ellers koster fragten 29,- kr. ved levering til nærmeste DAO365 pakkeshop og 45,- kr. ved omdeling med DAO365. Vælger du GLS så er prisen 45 kr. ved levering til nærmeste GLS udleveringssted og 65,- kr. med GLS omdeling.
Du er velkommen til at afhente din ordre hos Tøseriet, så sparer du portoen. Bestilling og betaling SKAL foretages via hjemmesiden på normalvis. Vi kontakter dig, når varerne er klar til afhentning. Varerne kan afhentes efter aftale på adressen: Limfjordsgade 132, 9440 Aabybro.
Alt sendes som pakker, således at varerne altid kan spores, hvis der skulle opstå problemer med leveringen.
Track & Trace: Når din pakke ligger klar til afhentning ved nærmeste afhentningssted, vil du modtage en mail eller sms – husk at medbringe billedlegitimation.
Leveringstid: 1-4 dage i Danmark
Fortrydelsesret
Tøseriet yder 14 dages fuld returret/fortrydelsesret, fra den dag du modtager varerne. Herefter har du 14 dage til at returnere varen til os. Varerne skal returneres ubrugte, i original emballage og i samme stand som ved modtagelsen. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.
Når du har modtaget varen, må du/I selvfølgelig gerne prøve den, men den skal behandles forsigtig på samme måde, som hvis du handlede i en butik. Hvis varen er brugt udover, hvad du må i en butik, kan du ikke længere vælge at fortryde købet.
Giv os besked på mail: kontakt@toeseriet.dk, hvis du ønsker at retunere en vare. Hvis ikke du giver os klar besked om, at du ønsker at fortryde købet, så kan du ikke gøre brug af fortrydelsesretten, og dermed mister du retten til at få dine penge retur.
Når vi har modtaget varen og godkendt returneringen, vil vi hurtigst muligt refundere købsbeløbet til din konto. Husk at vedlægge registrerings- og kontonummer til evt. bankoverførsel. Vedlæg så vidt muligt også en kopi af din faktura, og husk at gemme din postkvittering som dokumentation for, at varen er sendt retur til os.
Returadressen er: Tøseriet ved Jeanette Nørlev, Limfjordsgade 132, 9440 Aabybro. Det er ikke muligt at sende varer retur til en pakkeshop. Returvarer skal sendes direkte tilbage til Tøseriet. Vi modtager heller ikke returvarer sendt per efterkrav eller lignende.
Delvis fortrydelsesret:
Har du købt flere varer i en ordre, og kun ønsker at returnere en del af ordren, refunderes leveringsomkostningerne ikke. I tilfælde hvor du f.eks. har købt 2 strutskørter og opnået gratis fragt, og sender det ene strutskørt retur, vil du blive opkrævet fragten hvis købet herved kommer under grænsen for gratis fragt. Det vil sige at vi fratrækker fragten inden vi tilbagebetaler din ordre. Det betyder: Hvis du har fået fri fragt, men retunerer en vare for at få pengene retur, så din resterende ordre kommer under den fragtfri grænse, vil fragtbeløbet blive fratrukket returbeløbet.
Ligeledes hvis der er givet mængderabat eller anden form for rabat og du ved retuneringen ikke længere opfylder rabatbetingelserne, vil du blive fratrukket varens fulde beløb.
Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.
Skal der fremsendes en anden vare, skal du lægge en ny bestilling, og selv betale for portoen såfremt du køber for under 400,- kr.
Reklamation
Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen som er opstået inden 24 måneder efter købet. Reklamationsretten dækker ikke når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, hvis du ikke har fulgt vaskeanvisningen på varen, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
Når du returnerer varen, bedes du angive følgende bemærkninger på pakken:
Ordrenummer – Hvis det er muligt vil en fakturakopi være at foretrække.
Derudover beder vi dig beskrive hvorfor du reklamerer over varen.
Øvrigt
Tøseriet sender til hele verden. Vores salg til udlandet er i første omgang målrettet udlandsdanskere, og alle tekster på vores hjemmeside er derfor skrevet på dansk.
Vi gør opmærksom på, at det kan være vanskeligt at gengive farverne 100% korrekt på billederne. Vi gør naturligvis vores bedste.
Vi kan desværre ikke garantere, at websitet til enhver tid er fejlfrit og i drift. Men vi lover, at vi vil gøre vores yderste for at leve op til dine forventninger.